Opdager du som revisor, at et selskab har tilgodehavende hos kapitalejer eller et ledelsesmedlem, skal dette tilgodehavende fremgå af selskabets årsregnskab i balancen under posten ’Tilgodehavender hos selskabsdeltagere og ledelse’.

Uanset om det drejer sig om et lovligt eller ulovligt lån, skal det angives i særskilt linje i balancen. Det gør sig også gældende, i de tilfælde hvor du blot yder assistance til at udarbejde regnskabet. 

Er årsregnskabet revideret, skal du som revisor endvidere give særskilt oplysning om det ulovlige kapitalejerlån som et fremhævet forhold (supplerende oplysning). Dette fordi revisor skal særskilt oplyse om ikke uvæsentlige forhold, som giver revisor en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for overtrædelse af den selskabsretlige lovgivning. Herunder denne kategori hører derfor ulovlige aktionærlån til. 

Se bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæringer § 7, stk. 2 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=194872

Bagmandspolitiet skal orienteres, hvis du som revisor bliver opmærksom på ulovlige lån.

Erhvervsstyrelsen har pr. 4. november 2019 strammet reglerne om indberetningspligt. Du finder vejledningen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/underretningspligt

Du har som revisor indberetningspligt til Hvidvaskkontoret, hvis du ser et ulovligt aktionærlån i selskabet. Dette gælder ikke bare i selskaber, hvor der er revision, men også i selskaber, hvor du alene yder assistance med regnskabet.

Pligten til at indberette gør sig gældende uanset hvor lille lånet måtte være. Og endvidere - uanset om lånet efterfølgende er tilbagebetalt eller fordringen er udloddet eller omdannet til løn. Vær dog opmærksom på, at hvis lånet er indfriet før 4. november skal det formentlig ikke indberettes.

Som følge af din tavshedspligt i henhold til hvidvaskloven, må du ikke oplyse kunden, at du har indberettet lånet til bagmandspolitiet.