Det har stadig store økonomiske konsekvenser, når selskabets ledelse eller kapitalejere ikke formår fuldstændigt at adskille privatøkonomi fra selskabets økonomi.

Hvis et selskab har ydet et ulovligt lån til ledelsen eller kapitalejerne i et selskab, skal dette tilbagebetales eller på anden måde bringes til ophør.
Så længe lånet eksisterer, skal det forrentes med omkring 10 procent årligt.

Når Erhvervsstyrelsen opdager ulovlige lån, kræver styrelsen, at lån og renter inddrives af selskabet, og at dette dokumenteres. Sker dette ikke, kan styrelsen pålægge hvert medlem af selskabets ledelse tvangsbøder for at fremtvinge en handling. Det er ikke usædvanligt, at hvert ledelsesmedlem modtager en ugentlig tvangsbøde på 5.000 kroner i 15 uger, hvilket beløber sig til 75.000 kroner per ledelsesmedlem, som ledelsen hæfter for solidarisk.

Tvangsbøden bortfalder dog, hvis ledelsen indsender den krævede dokumentation til Erhvervsstyrelsen inden for en fastsat frist.

Ledelsen kan desuden risikere at få en bøde af politiet eller domstolene på grund af det ulovlige lån. Bødens størrelse afhænger af lånets størrelse, og om lånet er tilbagebetalt.

Skat på alle hovedaktionærens ulovlige hævninger
Uanset hvornår det ulovlige lån tilbagebetales til selskabet, skal låntager betale skat af de lånte penge, hvis låntager er hovedaktionær eller hovedanpartshaver.

Når først pengene har været uden for selskabet, klapper fælden - også selvom pengene er betalt tilbage. Hvis en hovedaktionær i årets løb eksempelvis foretager 10 ulovlige hævninger på hver 10.000 kroner, som hver især tilbagetales få dage efter hver hævning, skal hovedaktionæren betale skat af 100.000 kroner.

Dette gælder også, selvom alle pengene er tilbagebetalt til selskabet inden årets udgang.

Lovlige lån

Det er under visse betingelser muligt at yde lovlige lån. Tag fat i din revisor og hør nærmere om dette.