Når der tabes penge på en fordring, er der normalt fradrag for tabet ifølge kursgevinstloven. Eneste krav er, at tabet skal være over 2.000 kr. pr. år.

Men kursgevinstlovens § 14 rummer imidlertid en undtagelse. Hovedaktionæren, der låner sit selskab penge, har nemlig ikke fradrag for tabet, hvis selskabet går konkurs og ikke kan betale gælden tilbage.

Hovedaktionæren, der støtter sit selskab med et lån, løber altså en større risiko end andre kreditorer, der i det mindste har fradrag for tabet, hvis det kommer så vidt.

Tab på aktier

En mulighed for at få tabsfradrag er at udvide aktiekapitalen i stedet for at låne selskabet penge. Hovedaktionæren har i den situation fradrag for et evt. tab efter aktieavancebeskatningsloven (tab på unoterede aktier).

Ulempen ved aktieudvidelse i stedet for et lån er imidlertid, at hovedaktionæren ikke kan få sine penge tilbage, uden at det koster skat i form af en skattepligtig udlodning af udbytte. Indskudskapitalen er altså bundet til selskabet.

Der findes imidlertid en meget overset mulighed for at få det bedste af 2 verdener, hvis man vil støtte sit selskab.

Denne mulighed består ganske enkelt i at omdøbe sin mellemregning med selskabet til et konvertibelt gældsbrev.

Et konvertibelt gældsbrev giver ejeren 2 valgmuligheder:

1)   Hvis selskabet klarer sig godt, kan selskabet tilbagebetale lånet helt på samme måde, som hvis der var tale om et almindeligt lån. Tilbagebetaling af lån er ikke skattepligtig for hovedaktionæren

2)   Hvis uheldet er ude, og selskabet går konkurs, kan hovedaktionæren vælge at betragte det konvertible gældsbrev som en aktie, hvorved han får fradrag for tabet som tab på unoterede aktier –dvs. med en skatteværdi af 42 pct.