Udbetaling af de resterende indefrosne feriepenge.

Feriepenge, der er optjent fra 1. september 2019 til 31. august 2020, kan du få udbetalt. Hvis du har været i beskæftigelse i hele perioden, svarer det til fem ugers feriepenge. 

Har du kun arbejdet en del af perioden, vil du få forholdsmæssigt mindre udbetalt.

Tre ugers feriepenge var til udbetaling i efteråret 2020

De første tre uger, optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 kunne du få udbetalt frem til 1. december 2020.

Feriepengene for de sidste to uger kommer til udbetaling i foråret 2021

De resterende to ugers feriepenge, som du har optjent i perioden 1. april til 31. august 2020, vil du kunne ansøge om i foråret 2021, når der på Borger.dk åbnes op for ansøgningerne.

Sådan får du de 2 ugers feriepenge udbetalt

Det vil være Lønmodtagernes Feriemidler, der udbetaler feriepengene til din NemKonto og ikke din arbejdsgiver.

Du skal være opmærksom på, at udbetaling er frivillig og derfor ikke sker automatisk, så hvis du ønsker dem udbetalt nu og ikke først når du går på folkepension, skal du søge om det i foråret 2021.

Den præcise dato  for ansøgningsfristen kendes endnu ikke. 

Udgivet 19/01/2021

Book møde

Efter et møde med dig, hvor vi lærer hinanden at kende og gennemgår din situation og ønsker, kan vi varetage os alt det praktiske.
Book et møde
Idégrundlaget for revisorvirksomheden
Døssing & Partnere er at drive en godkendt revisorvirksomhed, der leverer kvalitetsydelser til kunderne til konkurrencedygtige priser.

Kontakt

4824 7314
dossing@dossing.dk
Roskildevej 12A
3400 Hillerød
Google Maps
Døssing & Partnere © 2021
CVR.: 42491748