Transaktioner mellem ejer og selskab

Ejerskab og transaktionerne skal indberettes årligt. Nu skal et nyt skema hjælpe.

Hvad er skemaet?

Hvis man har bestemmende indflydelse på et selskab, skal såvel selskabet som ejeren personligt, indsende oplysninger om dette. Og hvis der sker transaktioner mellem et kapitalselskab, og dets ejer, skal disse transaktioner oplyses til Skattestyrelsen.

For selskabets vedkommende sker indberetningen via selskabets selvangivelse. Når denne indtastes skal man svare på om bl.a. personer har bestemmende indflydelse over selskabet, og hvilke transaktioner der i indkomståret er sket med disse.

For personens vedkommende findes oplysningerne i et ekstra skema som skal indsendes (nummer 04.021). Dette sker uafhængig af personens egen selvangivelse.

Hvad skal indberettes?

Alle personer som har bestemmende indflydelse over et selskab, skal indsende skemaet. Hvis der ikke har været kontrollerede transaktioner, svares nej til dette spørgsmål, og blanketten dermed færdigudfyldt og kan indsendes.

Alle transaktioner på nær udbytte og løn udbetalt via bank, samt fri bil/fri telefon, skal indberettes. Det kunne for eksempel være husleje mellem selskab og person, udlodning af en fordring eller personalegoder som ikke er bil eller telefon. Klasseeksemplet er mellemregning mellem person og selskab, og renter af samme, som skal indberettes uanset størrelse. Også selvom mellemregningen kommer fra almindelige udlæg.

Hvem skal indberette?

Hvis man alene eller i sammen med nærtstående, ejer over 50 pct. af et selskab, har man bestemmende indflydelse.

Hvis en ægtefælle fx ejer 30 pct. af aktiekapitalen i et selskab, og den anden ægtefælle fx ejer 21 pct. af aktiekapitalen i det samme selskab, udøver ægtefællerne i fællesskab bestemmende indflydelse over selskabet, og begge ægtefæller skal derfor hver især indsende bilag til oplysningsskemaet om kontrollerede transaktioner.

Hvis en ægtefælle fx ejer 51 pct. af aktiekapitalen i et selskab, og den anden ægtefælle ingen aktier ejer i det selskab, er det kun den ægtefælle, der ejer 51 pct., der udøver bestemmende indflydelse og derfor skal indsende bilag til oplysningsskemaet om kontrollerede transaktioner.

Skattestyrelsens holdning til nærtstående er dog: ”Hvis en nærtstående til en aktionær med bestemmende indflydelse ikke selv ejer aktier mv., vil transaktioner mellem en sådan nærtstående og den nærtståendes aktionærs selskab ikke opfylde definitionen på kontrollerede transaktioner. Men da sådanne transaktioner som regel er afledt af aktionærens bestemmende indflydelse, anses de, når det er tilfældet, for at have passeret aktionæren og er derfor kontrollerede transaktioner mellem aktionæren og det selskab, aktionæren udøver bestemmende indflydelse over.”

Excel eller på nettet

Det kan virke som en naturlig og stor hjælp, at skemaet nu ligger på internet i stedet for i et regneark som sendes frem og tilbage mellem kunde, revisor og Skattestyrelsen.

Men det er stadig ikke helt uden problemer. I den optimale verden vil revisor normalt opnå kundens godkendelse af de forskellige oplysninger, inden de indberettes. I løsningen på nettet, kan man ikke generere indtægterne i en kladde, som derefter gennemgås af kunden. Det medfører at revisor ofte vil assistere med indberetning, og derefter sende en kvittering af indberetningen til kunden til godkendelse. Eller kunden foretager indberetningen selv.

En væsentlig hjælp alligevel

Der har tidligere været et andet skema som skulle indsendes for personer. Dette foregik i regneark. Der var tvivl om hvilke oplysninger som skulle indberettes, samt hvordan afkrydsningen skulle foregå i dette skema. Derfor vurderes det til at være en væsentlig hjælp at Skattestyrelsen nu har opdateret skemaet på nettet.

Man kan finde det ny skema til indberetning her.

Her er et eksempel på skemaet i udfyldt stand med alle oplysninger.

Udgivet 26/04/2021

Book møde

Efter et møde med dig, hvor vi lærer hinanden at kende og gennemgår din situation og ønsker, kan vi varetage os alt det praktiske.
Book et møde
Idégrundlaget for revisorvirksomheden
Døssing & Partnere er at drive en godkendt revisorvirksomhed, der leverer kvalitetsydelser til kunderne til konkurrencedygtige priser.

Kontakt

4824 7314
dossing@dossing.dk
Roskildevej 12A
3400 Hillerød
Google Maps
Døssing & Partnere © 2021
CVR.: 42491748