SKAT løber fra deres egen vejledning

Den Juridiske Vejledning har man i en årrække kunne læse sort på hvidt, at man ikke kan beskatte kommanditisterne i et K/S af en kursgevinst ved eftergivelse af restgæld, hvis de har indbetalt 100 % af deres hæftelse.
I en konkret sag havde et K/S købt et skib for lånte midler. K/S’et blev nødlidende og skibet måtte sælges med et stort tab. Provenuet ved salget af skibet blev overført til pengeinstituttet, men der resterede stadig en gæld på ca. 35 mio. kr.
Kommanditisterne havde indbetalt hele deres hæftelse og kunne således ikke opkræves flere penge.

Banken meddelte derfor, at de ville slå en streg over gælden. En emsig medarbejder i SKAT satte sig for at udfordre den praksis, som SKAT selv i mange år havde haft til at stå i Den Juridiske Vejledning, som gældende praksis. Den emsige skattemedarbejder mente, at kommanditisterne skulle beskattes af en kursgevinst på 35 mio. kr. som banken ikke kunne få kradset ind og som den derfor havde sat en streg hen over.

I Landsskatteretten kom dommerne pragmatisk frem til, at skatteyder må kunne stole på Den Juridiske Vejledning. At man som skatteyder måtte have en berettiget forventning til en praksis, som fremgår af Den Juridiske Vejledning, selvom den måtte være forkert.

Kommanditisterne vandt derfor sagen i første omgang, idet SKAT ifølge Landsskatteretten måtte være bundet af deres egen praksis. En i og for sig fornuftig afgørelse skulle man mene.

Men den emsige skattemedarbejder lod sig ikke slå ud af det, så sagen blev anket til domstolene. Højesteret hoppede med på vognen og gav så til sidst SKAT ret i, at Den Juridiske Vejledning ikke var det papir værd den er skrevet på, hvis den strider imod loven.

Det endte altså med, at kommanditisterne blev skattepligtige af en kursgevinst i form af gældseftergivelse på samlet 35 mio. kr. desuagtet at K/S-deltagerne ikke havde opnået en gevinst i og med at de juridisk set ikke hæftede for restgælden.

Kommentar
Ud fra en juridiske betragtning kan man godt stille spørgsmålstegn ved højesteretsdommen. Men nu er den afsagt og dermed udtryk for gældende ret.
For kan man overhovedet tale om en gældseftergivelse, hvis pengeinstituttet ikke har noget krav mod kommanditisterne ?

Godt nok er et K/S i mange henseender at betragte som en transperant enhed, som Højesteret lagde vægt på, men der er en vigtig forskel på K/S’er og I/S’er -nemlig at hæftelsen i et K/S er begrænset til kommanditisternes indskud.

Det er kun komplementaren, der hæfter med hele sin formue.
Så når långiver ikke har noget krav mod kommanditisterne, så er der vel heller ikke noget krav långiver kan eftergive ?

Udgivet 09/05/2023

Book møde

Efter et møde med dig, hvor vi lærer hinanden at kende og gennemgår din situation og ønsker, kan vi varetage os alt det praktiske.
Book et møde
Idégrundlaget for revisorvirksomheden
Døssing & Partnere er at drive en godkendt revisorvirksomhed, der leverer kvalitetsydelser til kunderne til konkurrencedygtige priser.

Kontakt

4824 7314
dossing@dossing.dk
Roskildevej 12A
3400 Hillerød
Google Maps
Døssing & Partnere © 2021
CVR.: 42491748