Michael Nielsen

Michael er en god årgang 1961 og har altid været bosat i Nordsjælland.

Fagligt arbejder Michael med revision, rådgivning, køb og salg af virksomhed, finansiering og meget andet.
Hos Døssing & Partnere er Michael daglig direktør og ansvarlig for kontorets kvalitetssikring. ”Tal er ikke min stærkeste side” siger han, og med det menes, at det er mennesker, forståelsen og engagementet i opgaven der driver ham.

Elevtiden og uddannelsen var hos Borg og Green I/S hvor han blev uddannet som registreret revisor som 25-årig. I 1990 blev Michael headhuntet af Peter Døssing og indtrådte i 1993 som medejer og partner. 

Igennem årene har Michael opbygget et stort netværk og skabt relationer udover sit fag. Mange oplever ham som værende en stille person, dette lige indtil de har mødt ham som tilskuer til sport, hvor hans temperament og passion kommer til udtryk.
Michael er sportsmand og kan bestemt ikke lide at tabe.

I sin fritid har Michael spillet meget fodbold på hyggeplan og hygget sig som træner for ungdomshold, Michael spillede som 43-årig på Helsinges førstehold sammen med sin søn. Talentet havde måske rakt til mere hvis ikke revisorgerningen havde trukket.

Drømmen tilbage i 70’erne var vist at spille for Mönchengladbach.

Privat er Michael gift med Vivi som er advokatsekretær og sammen har de 2 børn, og 3 fantastiske børnebørn.

Idégrundlaget for revisorvirksomheden
Døssing & Partnere er at drive en godkendt revisorvirksomhed, der leverer kvalitetsydelser til kunderne til konkurrencedygtige priser.

Kontakt

4824 7314
dossing@dossing.dk
Roskildevej 12A
3400 Hillerød
Google Maps
Døssing & Partnere © 2021
CVR.: 42491748