Bjarne Dahl

Bjarne er en vaske ægte ”Døssing”.
Født i Gilleleje i 1956 og opvokset med sine forældre og søster. Som mange andre fra Gilleleje er der et stærkt bånd til fiskerbyen og fra Bjarnes side er det ganske naturligt, da hans far havde en fiskeforretning på havnen.

Da valget skulle træffes, om hvilken erhvervsretning han skulle gå, ønskede hans far ikke at han blev fiskehandler, da der efter hans mening ikke var nogen fremtid i dette. Andre fag var på tale, f.eks. murer og smed, men i samråd blev de enige om, at da han jo var god til regning, så ville revisor være en god idé.
Straks efter ringede Bjarnes far til Preben Døssing, og så var den læreplads fikset og han har hængt ved siden.

Rent fagligt har Bjarne et bredt kendskab til stort set alle brancher. Dette skyldes at siden han tog sin realeksamen i 1973, har han været ansat i Døssing & Partnere, hvor stort set alle brancher har været berørt.
I 1981 blev han registreret revisor og i 1986 blev han medindehaver.

Hele Bjarnes kundedatabase bygger på tillid og stort set alle kunder, er kommet via anbefalinger.

Privat er han bosiddende på Præstevejen mellem Helsinge og Ramløse. Her bor han sammen med sin hustru Pia, hvor de nyder landskabet og ikke mindst besøgende af deres børn og 5 børnebørn.

Idégrundlaget for revisorvirksomheden
Døssing & Partnere er at drive en godkendt revisorvirksomhed, der leverer kvalitetsydelser til kunderne til konkurrencedygtige priser.

Kontakt

4824 7314
dossing@dossing.dk
Roskildevej 12A
3400 Hillerød
Google Maps
Døssing & Partnere © 2021
CVR.: 42491748