Hvordan skal gaver fra arbejdsgiver beskattes?

Tingsgaver til en værdi på op til 900 kr. (fx vin, chokolade eller en lysestage)

Hvis julegaven har en værdi på højst 900 kr., og andre gaver i løbet af året har en værdi på fx 500 kr., skal medarbejderen kun betale skat af de 500 kr.

  • Julegaven på højst 900 kr. tæller med i de 1.200 kr. (2021), som en arbejdsgiver kan give gaver for på et år, uden at medarbejderen skal beskattes.
  • Gaver for mere end 1.200 kr. i 2021 (1.200 kr. i 2020) betyder, at hele beløbet skal beskattes - dog kan man holde julegaven på højst 900 kr. ude af regnestykket.

Tingsgaver til en værdi mellem 900 kr. og 1.200 kr.

  • Julegaven tæller med i de 1.200 kr. (2021), som en arbejdsgiver kan give gaver for på et år, uden at medarbejderen skal beskattes.
  • Julegaver større end 900 kr. kan ikke holdes uden for regnestykket. Derfor skal en julegave på 901 kr. beskattes, hvis det samlede gavebeløb fra arbejdsgiveren det pågældende år er større end 1.200 kr. (2021).

Arbejdsgiveren kan godt give en julegave, der har en værdi på op til 1.200 kr. (2021). Men hvis arbejdsgiveren det pågældende år også har givet andre gaver, skal det samlede gavebeløb beskattes.

Julegaver til mere end 1.200 kr. er altid skattepligtige

Arbejdsgiveren skal opgive beløbet til os som en del af lønnen og kan trække hele udgiften fra som en driftsomkostning.

Se eksempler på gaver og beskatning

Gavekort og kontanter som gave

Medarbejderen skal altid betale skat af gaver i form af kontanter.

Gavekort kan være enten skattefri for medarbejderen eller skattepligtige (A-indkomst). Læs mere om reglerne herunder.

Skattefri gavekort

Disse gavekort er altid skattefri for medarbejderen:

  • Gavekortet gælder kun til få, udvalgte gaver hos en udbyder på nettet.
  • Arbejdsgiveren har på forhånd valgt gaven på gavebeviset til den enkelte medarbejder.
  • Gavekortet er et gavebevis til én bestemt navngiven restaurant, hvor det kun kan bruges til dagens tre-retters-menu eller til én ud af 3 tre-retters menuer, som arbejdsgiver har sammensat.

Vær dog opmærksom på, at gavekortet kun er skattefrit, hvis det overholder beløbsgrænsen (bagatelgrænsen). Se eksemplerne herunder.

Se eksempler på gaver og beløbsgrænser

Julegavens værdiVærdi af andet personalegodeBeskatningForklaring
900 kr.-ingenEn julegave til højst 900 kr. udløser ingen beskatning.
1.200 kr.-ingenJulegaven er ikke over bagatelgrænsen på 1.200 kr., og der er ikke givet andre personalegoder det år.
900 kr.300 kr.ingenDen samlede værdi er ikke over bagatelgrænsen på 1.200 kr.
910 kr.300 kr.Beskatning af 1.210 kr.Bagatelgrænsen for personalegoder er overskredet, og det friholdte julegaveloft er også overskredet. Derfor skal hele beløbet beskattes.
900 kr.500 kr.Beskatning af 500 kr.Bagatelgrænsen for personalegoder er overskredet, men det friholdte loft for julegaver er ikke overskredet. Derfor kun beskatning af 500 kr.

Kilde: Skat

Udgivet 11/11/2021

Book møde

Efter et møde med dig, hvor vi lærer hinanden at kende og gennemgår din situation og ønsker, kan vi varetage os alt det praktiske.
Book et møde
Idégrundlaget for revisorvirksomheden
Døssing & Partnere er at drive en godkendt revisorvirksomhed, der leverer kvalitetsydelser til kunderne til konkurrencedygtige priser.

Kontakt

4824 7314
dossing@dossing.dk
Roskildevej 12A
3400 Hillerød
Google Maps
Døssing & Partnere © 2021
CVR.: 42491748