Har du styr på de skattefrie kørselsgodtgørelser i 2020?

Satsen for skattefri kørselsgodtgørelse er nedsat en smule i 2020. Husk at du skal køre i egen bil, og at du skal føre kørselsregnskab. 

Skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil
År         For de første 20.000 km         For kørsel over 20.000 km 
2019      3,56 kr. pr. km                            1,98 kr. pr. km 
2020      3,52 kr. pr. km                            1,96 kr. pr. km 

Egen bil 
Det er en betingelse for at få skattefri kørselsgodtgørelse fra firmaet, at du kører i egen bil. Biler ejet af din ægtefælle eller fast samlever betragtes også som egen bil. 

Erhvervsmæssig kørsel 
Det er en betingelse for at få skattefri kørselsgodtgørelse, at kørslen er erhvervsmæssig i lovens forstand. 

Kørsel mellem forskellige arbejdspladser: anses altid for erhvervsmæssig. 

Kørsel mellem bolig og arbejdsplads: Hvis du kører fra din bolig og direkte ud til en kunde eller en arbejdsplads er kørslen som udgangspunkt også erhvervsmæssig, men du kan blive omfattet af 60-dages-reglen. 

Hvis du kører mere end 60 dage til samme arbejdsplads i løbet af en 12-måneders periode anser SKAT kørsel mellem bopæl og samme arbejdsplads for privat fra dag 61. 

Kørebog og kontrol 
Det er en yderligere betingelse for at få skattefri kørselsgodtgørelse, at du udarbejder et kørselsregnskab, og at kørselsregnskabet kontrolleres og godkendes af din arbejdsgiver.

På Skattestyrelsen hjemmeside kan du finde et eksempel på en kørebog. 

Følgende oplysninger skal både fremgå af kørebogen: 

  • Dato for kørsel
  • Kørslens destination (angives så tydelig at der ikke kan være tvivl)
  • Kørslens formål
  • Antal kørte kilometer
  • Beregning efter de korrekte satser
  • Kørslen er i medarbejderens eget køretøj (angiv bilens nummerplade)

Der er ikke krav om, at du skal bruge en bestemt blanket, men det kan være en fordel at bruge den samme opstilling fra gang til gang evt. i et regneark.

Forbud mod bruttolønsordning
Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at lovgivningen opstiller et forbud mod bruttolønsordning hvad angår skattefri kørselsgodtgørelse. Du må altså ikke aftale med firmaet, at du går ned i løn, som betingelse for at modtage skattefri godtgørelse. Hvis du laver en aftale om bruttolønsnedgang betyder det, at du skal betale skat af godtgørelserne.

Udgivet 05/02/2020

Book møde

Efter et møde med dig, hvor vi lærer hinanden at kende og gennemgår din situation og ønsker, kan vi varetage os alt det praktiske.
Book et møde
Idégrundlaget for revisorvirksomheden
Døssing & Partnere er at drive en godkendt revisorvirksomhed, der leverer kvalitetsydelser til kunderne til konkurrencedygtige priser.

Kontakt

4824 7314
dossing@dossing.dk
Roskildevej 12A
3400 Hillerød
Google Maps
Døssing & Partnere © 2021
CVR.: 42491748