Feriepenge – nu er det tid

Alle arbejdsgivere, som skylder indefrosne feriepenge til Fonden ved overgang til samtidighedsferie, skal give besked senest ved udgangen af august 2021, om de fortsat ønsker at skylde.

Hvis man intet gør

Hvis man ikke gør noget, forfalder hele beløbet 1. september 2021. Hvis man således har mange medarbejdere, kan beløbet for indefrosne feriepenge, som forfalder 1. september 2021, være betragteligt.

Hvis man ønsker at indbetale frivilligt.

Nogle ønsker at indbetale frivilligt. Det er fx tilfældet for arbejdsgivere som har overskudslikviditet, som man fx betaler negative renter af. Bemærk at hvis der skyldes til Fonden, skal der årligt tilskrives rente i omegnen af 2,5%. Vær dog opmærksom på, om beløbet til betaling af feriepenge evt. senere skal anvendes i virksomhedens kapitalberedskab. Hvis de først er indbetalt til Fonden, kan man ikke få pengene tilbage.

Hvis man ønsker at indbetale frivilligt for samtlige lønmodtagere, behøver man ikke reagere. Så forfalder hele beløbet.

Hvis man ønsker at indbetale frivilligt for enkelte lønmodtagere, skal man markere disse enkelte medarbejdere på virk.dk (link til indberetning).

Hvis man ønsker at skylde

Hvis man ønsker at skylde Fonden for det maksimale antal lønmodtagere, skal disse markeres virk.dk (link til indberetning, samme indberetningslink som ovenfor).

Hvad skal betales under alle omstændigheder?

Uanset om man ønsker at skylde så meget som muligt, skal man stadig senest 1. september 2021 betale det beløb som Fonden allerede har udbetalt/vil udbetale til lønmodtagere der inden til 28.2.2022 når folkepensionsalderen. Desuden skal betales det beløb som Fonden har udbetalt til lønmodtagere, der frem til 28.2.2021 har forladt arbejdsmarkedet af andre årsager (førtidspension, efterløn, død, flytning til udlandet, hvor man forlader det danske arbejdsmarked osv.).

Udbetalte indfrosne feriepenge.

Det er uden betydning, om medarbejderne i løbet af corona-perioden har fået udbetalt deres feriemidler helt eller delvist. Arbejdsgiver skylder stadig eller skal betale pengene til Fonden ”Lønmodtagernes feriemidler”.

Kontakt os hvis du vil vide mere

Udgivet 20/08/2021

Book møde

Efter et møde med dig, hvor vi lærer hinanden at kende og gennemgår din situation og ønsker, kan vi varetage os alt det praktiske.
Book et møde
Idégrundlaget for revisorvirksomheden
Døssing & Partnere er at drive en godkendt revisorvirksomhed, der leverer kvalitetsydelser til kunderne til konkurrencedygtige priser.

Kontakt

4824 7314
dossing@dossing.dk
Roskildevej 12A
3400 Hillerød
Google Maps
Døssing & Partnere © 2021
CVR.: 42491748