Når du ankommer til Royal Stage, Milnersvej 39, Hillerød, sørger vi for seating og god forplejning.
Hæng overtøjet på stolen og følg de andre deltagere over til den store morgenmadsbuffet.
Velkomstkomite og morgenmadsbuffet er klar kl. 8.00.
Seneste ankomsttidspunkt er kl. 8.30.
Dagens konferencier Aslak Gottlieb interviewer ganske kort initiativtagerne bag denne konference.
Hvad mon følgende har på hjertet: Michael Nielsen, underdirektør hos Sparekassen Sjælland-Fyn og Anders Nyberg, Michael Nielsen, Partnere hos Døssing & Partnere.
Om dagens konferencier kan oplyses, at Aslak er en erfaren mand på scenen og som har rødderne solidt plantet i medie- og eventbranchen.
Adm. Direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen vil give indblik i, hvordan 2023 stiller dansk erhvervsliv, i en tid med udfordringer som krig i Europa, inflation og prisstigninger, pres på velfærdssamfundet og et markant behov for grøn omstilling.
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.
Hvem af os ønsker ikke at udføre kvalitetsarbejde? Hvem af os ønsker ikke at omgive os med ting af høj kvalitet. Eller hvad med maden vi spiser? Den skal da også være af høj kvalitet. Selv discountbutikker gør hævd på begrebet, selvom discount og kvalitet burde være hinandens modsætninger.
Selvom Ulrik gennem hele sin karriere har beskæftiget sig med at designe fysiske genstande og lokaler af høj kvalitet, blev han alligevel blæst bagover, da han var på rejse rundt i Japan. Her oplevede han, hvordan nærmest alt i de fysiske omgivelser var gennemsyret af en kvalitetsbevidsthed, som smittede positivt af på hele samfundets organisering og den måde, japanerne omgås hinanden på.
Udgangspunktet i hans oplæg er kvalitet i de fysiske omgivelser og ting, vi bruger til hverdag, stærkt inspireret af Fjernøstens kvalitetsfilosofi- og måske Ulrik også vil bringe os lidt rundt på "kvaliteten" i USA, Europa, Skandinavien og selvfølgelig Danmark.
I forlængelse af oplægget af Ulrik Nordentoft, er vi nu kommet til gruppearbejde som omhandler kvalitet.
Hvordan kan vi ud fra en højnet bevidsthed om kvalitetsbegrebet udvikle – nå ja – kvaliteten af vores daglige arbejde. I produktionen, i sagsbehandlingen, i kommunikationen med kunder og medarbejdere?
Og hvad med de tjenester og ydelser vi udbyder., hvordan har vi fokus på kvaliteten her?
Mød iværksætter "Karina Bergstrøm Larsen – gået fra start-up i 2003 til salg i 2015 med millioner på lommen, men vigtigst af alt, en masse erfaring rigere".
Karina er 53 år uddannet eksportingeniør med karrier fokus på; fly, satelliter og kommunikation.
Hun skabte satellite kommunikationsfirmaet Satcom1, et selskab der leverede kommunikationsløsninger til business jets og VVIPs.
Firmaet blev solgt i December 2015 til Honeywell Aerospace.
I dag er hun mentor for unge der gerne vil have hjælp til karrierebeslutninger, hjælper både start-up og scale-up firmaer. Hun sidder i bestyrelser hos mere etablerede selskaber, hvor hendes ekspertise ofte er med fokus på; eksport vækst, globalisering og digitalisering, og især hvis fremtiden af digitalisering er over satellite link, som hun mener vil disrupte verden, som vi kender den i dag.
Nogen gange ringer Airbus eller Lufthansa og beder om en lille opgave på et Præsident fly som de skal have løst, eller et dansk firma, som gerne vil vækste markant.
Her foruden hjælper hun virksomheder med strategiprocesser omkring vækst.