Digitaliseringspuljen

Fredag den 16. april kl. 9. åbner muligheden for SMV’er kan søge om tilskud på 100.000 kr. til rådgivning inden for automatisering, digitalisering og udvikling af e-handel.

Vi kan hjælpe dig.
Kontakt Henrik Følbæk, se kontaktdata i bunden af denne side.

Små og mellemstore virksomheder i Danmark har stort potentiale for gevinster ved digitalisering. Derfor åbner SMV:Digital-puljen nu igen for støtte til SMV’ernes digitale omstilling og e-handel, så virksomhederne kan omstille og udvikle sig, blive mere konkurrencedygtige og skabe arbejdspladser.

Sidste år udmøntede SMV:Digital mere end 90 mio. kr. og igangsatte mere end 900 digitale projekter i SMV’erne via tilskud fra programmet. Derfor har regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2021 også afsat ekstra midler til SMV:Digital i perioden 2021-2023.

Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Det er vigtigt, at vi får løftet digitaliseringen i SMV’erne, der udgør størstedelen af dansk erhvervsliv. Derfor glæder det mig også, at vi nu kan åbne for en ny tilskudspulje i SMV:Digital, som vi ved fra tidligere vil sætte gang i digitale projekter, der fremmer investeringer i teknologi og styrker produktiviteten og omsætningen i SMV’erne”.

”I regeringen har vi i det hele taget stort fokus på SMV’ernes digitale omstilling. Derfor er det også et selvstændigt område, som vi har bedt det netop nedsatte digitaliseringspartnerskab om at se på.” 

Tilskudspuljen er denne gang på i alt 20 mio. kr. og åbner fredag den 16. april kl. 9. Her kan SMV’er søge om tilskud på 100.000 kr. til rådgivning inden for automatisering, digitalisering og udvikling af e-handel. Ansøgninger behandles efter først-til-mølle-princippet. 

Fakta om SMV:Digital

  • SMV:Digital er et landsdækkende program, der skal understøtte, at flere små og mellemstore virksomheder foretager investeringer i og anvender løsninger inden for automatisering, digitalisering og e-handel.
  • Siden efteråret 2018 har SMV:Digital givet støtte til mere end 1.600 digitale projekter i SMV’er i hele Danmark. Fra 2020 har SMV:Digital fået et styrket grønt fokus med særskilte tilskudspuljer til digitale projekter med grønne effekter. 
  • Den kommende tilskudspulje kan sætte gang i digitale projekter i 200 SMV’er.

Kilde: Erhvervsministeriet

Udgivet 29/03/2021

Book møde

Efter et møde med dig, hvor vi lærer hinanden at kende og gennemgår din situation og ønsker, kan vi varetage os alt det praktiske.
Book et møde
Idégrundlaget for revisorvirksomheden
Døssing & Partnere er at drive en godkendt revisorvirksomhed, der leverer kvalitetsydelser til kunderne til konkurrencedygtige priser.

Kontakt

4824 7314
[email protected]
Roskildevej 12A
3400 Hillerød
Google Maps
Døssing & Partnere © 2020
CVR.: 54879911 
X