Du kan miste retten til den resterende ferie

Alle medarbejdere omfattet af ferieloven har krav på mindst 4 ugers ferie.
Det er implementeret således at hvis medarbejderen ikke har holdt 4 ugers ferie, mister de retten til den resterende ferie. Hvis medarbejderen i ferieafholdelsesperioden således har afholdt fx 3 uger, mistes retten til den resterende ferie.

Ferieafholdelsesperioden

Den indeværende ferieafholdelsesperiode dækker at medarbejdere opsparer ferie 1. september 2021 til 31. august 2022, men medarbejderen har 16 måneder til at afholde den samme ferie. Ferieafholdelsesperioden løber fra 1. september 2021 til 31. december 2022 (16 måneder). Det er således inden for denne periode, medarbejderen skal have afholdt mindst 4 ugers ferie.

Den femte ferieuge

Den 5. ferieuge kan efter aftale med arbejdsgiveren overføres til næstkommende ferieår eller udbetales. Hvis der ikke er aftalt noget skriftligt mellem medarbejderen og arbejdsgiveren senest den 31. december, skal den eventuelt manglende afholdelse af femte ferieuge udbetales.

Det er dog en forudsætning, at der i løbet af ferieafholdelsesperioden er afholdt mindst 4 uger. Hvis medarbejderen ikke har afholdt mindst 4 uger, mister medarbejderen således retten til både 4. og 5. uge.

Feriehindring

Hvis medarbejderen har været lovligt forhindret i at afholde sin ferie, gælder reglen ikke. Det er for eksempel sygdom eller barsel. Travlhed eller manglende lyst til at holde ferie, er ikke en gyldig feriehindring. Man kan se mere om feriehindringer her.

Feriefonden

Arbejdsgiveren er pligtig til at overføre beløbet for den tabte ferie til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvilket betyder, at der ikke er et økonomisk incitament til at afholde medarbejderen fra at holde ferie. Medarbejderen kan dog ikke få del i disse penge. De bliver bl.a. delt ud til forskellige feriefonde, som anvender pengene til at købe ferieboliger, som de lejer billigt ud til de medarbejdere som er omfattet af fonden, fx har kommuner deres egen Feriefond.

Arbejdsgivers muligheder

Det er arbejdsgiverens ret at beslutte, at alt ferie skal afholdes i løbet af ferieafholdelsesperioden. Dette varsles med 3 måneder for hovedferien og 1 måned for restferien.

6. ferieuge mv.

Feriefridage og feriedage, som ligger udover de fem uger, er ikke reguleret i ferieloven. De er styret af overenskomster eller kontraktuelle forhold.

Kontakt os hvis du vil vide mere.

Udgivet 02/12/2022

Book møde

Efter et møde med dig, hvor vi lærer hinanden at kende og gennemgår din situation og ønsker, kan vi varetage os alt det praktiske.
Book et møde
Idégrundlaget for revisorvirksomheden
Døssing & Partnere er at drive en godkendt revisorvirksomhed, der leverer kvalitetsydelser til kunderne til konkurrencedygtige priser.

Kontakt

4824 7314
dossing@dossing.dk
Roskildevej 12A
3400 Hillerød
Google Maps
Døssing & Partnere © 2021
CVR.: 42491748