SERVICEFRADRAG / HÅNDVÆRKERFRADRAG
Hvis vi skal assistere med indberetning til SKAT, skal vi have nedenstående oplysninger inden den 20/2 2012, idet oplysningerne skal indberettes senest den 29/2 2012, hvis der ønskes fradrag i 2011. Hvis udgiften først er betalt i 2012, vil fradraget først komme med på selvangivelsen i 2012.
• Kopi af faktura eller serviceerklæring
• Kopi af indbetaling over netbank
LIVRENTER SKAL - SKAL IKKE
Mere end en kvart million danskere rammes af det nye loft over fradrag for indbetalinger til ratepensioner. De fleste af disse får helt automatisk en livrente. Det sørger pensionsionsselskaberne for.
4.529 kr. om måneden. Så meget kan der i 2012 indbetales – før arbejdsmarkedsbidrag - månedligt til en ratepension, hvis man vil holde sig inden for det nye fradragsloft på kr. 50.000.
Rigtig mange er vant til at indbetale mere. Faktisk er mere end 250.000 danskere berørt af det nye loft, og hver for sig burde de starte det nye år med at tage stilling til, hvad de nu vil med deres pensionsopsparing. Men det sker ikke. En stor gruppe vil helt automatisk få en livrente for den overskydende del. Det sørger pensionsselskaberne nemlig for.
Læs mere om Livrenter på dette link
FORKERT BEREGNET KAPITALAFKASTSATS – GENOPTAGELSE
Kapitalafkastsatsen har igennem en årrække været forkert opgjort. Et nyt styresignal giver mulighed for ekstraordinær genoptagelse, hvis skatteyderen er blevet stillet dårligere på grund af den forkerte sats.
Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at kapitalafkastsatsen igennem en årrække har været opgjort for højt – op til 2 procentpoint. Dette har været til ugunst for en del skatteydere, der anvender virksomhedsskattelovens muligheder og hvor der er foretaget en rentekorrektion eller indskud og hævning samme år. Andre skatteydere har fået en fordel heraf, fordi det har givet et højere kapitalafkast.
Læs mere om Forkert beregnet kapitalafkastsats ved at trykke på dette link
RATEPENSIONER CTR. LIVRENTER
Regeringens plan om at sænke grænsen for fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner har igen fået debatten om fordele og ulemper ved livrenter til at rase. Det skyldes, at der ikke gælder noget loft for fradrag for indbetalinger til livrenter, hvorfor mange – nok nærmest alle - pensionsselskaber anbefaler, at overskydende pensionsopsparing frem over sker i livrenter.
Læs mere om Ratepensioner ved at trykke på dette link
|