Rammerne for det, DØSSING & PARTNERE, der møder dig i dag, blev lagt helt tilbage i 1916. Her stiftede revisor Aage Døssing sin revisionsvirksomhed, som han drev alene i de næste 27 år.

I 1943 satte en ny Døssing sig imidlertid ved roret, og med revisor Preben Døssing i spidsen (fra 1943-1975) voksede medarbejderstaben fra 1 til 17.

Det, DØSSING & PARTNERE, som du kender i dag, etableredes reelt i 1976, hvor virksomheden blev omdannet til et interessentskab. I første omgang under navnet P. Døssing I/S og siden hen med det nuværende navn: Revisionsinteressentskabet DØSSING & PARTNERE.

I 1991 flyttede vi til vores nuværende omgivelser i Trollesminde Kontorpark i Hillerød. Her råder vi i dag over ca. 1.200m2 moderne kontorlokaler. Ligesom medarbejderantallet og kontoromgivelserne er blevet større med årene, er omfanget af vores arbejde også vokset. Vi reviderer således i dag mere end 760 aktie- og anpartsselskaber og udfører regnskabsmæssig og skattemæssig assistance for hen ved 1.000 mindre og mellemstore selvstændige erhvervsdrivende. Herudover yder vi også personlig rådgivning af hovedaktionæren.

I dag består DØSSING & PARTNERE af 37 toptrænede og engagerede personer, der alle har et grundigt kendskab til de kunder, de betjener. Herved kan vi yde den rette professionelle service – hver gang.

Vores team består i dag af følgende:
Registrerede revisorer 16
Revisorer 10
Revisortraniee 2
Revisorelev 2
Erhvervsservice 1
Sekretærer 2
Receptionist 1
Piccoliner 3